BOGANMELDELSE Ingen er i dag i tvivl om Thorkild Hansens niveau som romanforfatter. Han har for romanen, Det lykkelige Arabien, for romantrilogien om den danske slavehandel, Slavernes kyst, Slavernes skibe og Slavernes øer, og for den dokumentariske kraftanstrengelse om Processen mod Hamsun modtaget folkets hyldest, anmeldernes roser og en hel stribe af priser.

Men Thorkild Hansen er også digter og lommefilosof, og det er i rollen som sidstnævnte, vi her møder ham. Enemærker er nemlig hans samlede aforismer – og dem er der, trods årtiers filosoferen, ikke mange af. Med andre ord – dette er en bog, der absolut er let (tilgængelig) – og som kun i kraft af Brøndums fornemme, enkle og stilsikre design og tryk antager karakter af en bog. Havde det ikke været for forfatterens navnetræk og bogens indpakningen, ville jeg have afvist samlingen som irrelevant eller ligegyldig. Selv efter at have læst den er jeg tilbøjelig til at afvise den! For vel er der små filosofiske perler, men ikke nogen, der er af en styrke, der i sig selv ville have vundet Thorkild Hansen hæder. Derfor kunne man også med sindsro have undladt at udgive aforismerne og ladet det blive ved araberne, slaverne og Hamsun.

Men ok, den er her, samlingen, og byder både på skidt og kanel, småt og stort – især skidt og småt. Tag følgende, spredte eksempler og døm selv: 1) ”Man kan blive så træt, at man ikke kan falde i søvn”; 2) ”Jo mere, det gik fremad, jo mere kom jeg bagud for min tid”; 3) ”Hvor mange gange snød jeg skæbnen, fordi jeg var fej?”; 4) ”Han havde nu i længere tid været en ærlig mand”; 5) ”Tre tomater og to æg på det grønne køkkenbord. Ægte rødt.”

Mange af de små aforismer er så ligegyldige, at jeg ser rødt. Ægte rødt. Eneste formildende omstændighed er – under læsningen – at bogen er så kort og sanseligt smuk i udstyr og design.

** / Brøndum / 32 sider