Lulu Marie: Bløder

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

BOGANMELDELSE    Bløder er den danske postkortstjernes debutroman – en roman indenfor chick-litt noir genren – d.v.s. en lidt letbenet, lidt let fordøjelig roman, med en lidt lettere karikeret (for ikke at sige klichefyldt) karakter (læs: kvinde) som den altdominerende hovedperson. En bog primært rettet mod den læsende kvinde (vil jeg tro).

Romanen er ikke lyserød – slet ikke. De to dominerende farver på omslaget – og i indholdet – er støvet gul og sort. (Ikke desto mindre hører den hjemme på den lyserøde hylde).

Et opslag på Wikipedia afslører, at farven gul ”er de visnende blades farve og symboliserer (…) modenheden.” Sådan læser jeg ikke romanen – som moden. Til gengæld læser jeg den sådan, som Wikipedia videre skriver om farven gul: farven ”Gul blev i oldtiden tilknyttet galden, der blev forbundet med det koleriske temperament.” Dét – galden og det koleriske – læser jeg klart i romanens hovedkarakter, Ida. Hun skildres som en lettere forstyrret, neurotisk karakter, der balancerer mellem misbrug (af stoffer og mænd) og halvhjertede forsøg på at være ”normal”, have et arbejde og en hverdag.

Ida oplever i løbet af romanen intet af større betydning. Og det hun, trods alt, oplever skildres ikke videre lyrisk eller litterært. Vel aner man i romanen konturerne af et fortælletalent, men romanens lyrisk/litterære tilsnit forbliver alligevel så fladt, at Bløder ikke løfter sig op over den ”lyserøde” genre. Hverken sproget, refleksionsniveauet eller hovedkarakterens oplevelser og udvikling løfter romanen op på et bemærkelsesværdigt niveau. Og dét er dens problem. Den forbliver konturfattig. Som noget nær en ungdomsroman. Bløder forbliver fra ende til anden som et udkast til en roman.

**  /  Forlaget Tiderne Skifter  /  136 sider

Please follow and like us:

  • 0
  • Share