BOGANMELDELSE Både omslag og titel er noget (tilsyneladende amatøristisk) rod. Men når man har læst bogen, giver rodet (og den tilsyneladende amatørisme) mening. Først da, til gengæld. Når man har læst bogen, forstår man, at både omslag og titel er omhyggeligt (velovervejet og professionelt) valgt. Så får det være, at der potentielt vil være købere, der undlader at erhverve sig bogen alene på grund af omslaget og titlen!
Nikolaj Zeuthens bogdebut, Oliebål, består (i overensstemmelse med undertitlen) af 16 digte og et filmreferat. Og nok vil man kunne forsvare titlen, men digtene kunne man i vidt omfang også kalde opremsninger, filmreferatet en novelle. Opremsningerne handler om fædre, mødre, venner, folk, negre, cirkler, tid, asfalt og alle, blandt andet. Nogle af disse opremsninger fremstår stilistisk forcerede og bundne, men de fleste også finurlige og sjove. De bedste ”digte” er i min optik dem, der ikke opremser, men lige som danner hele fortællinger. Det er der især to ”digte”, der gør: fars sande standpunkt og så kunne han lære det.
Førstnævnte er som et barns konstatering af, hvad barnets grandiose far ser, tænker og gør. Et barns forsøg på at indkredse, hvad denne far er for en starut – og han er altså ”ikke et tudefjæs”, skal jeg hilse og sige!
Sidstnævnte er som en elaborering på, hvad der ville ske, hvis Jesus (mellemleder i en televirksomhed, familiefar og indehaver af et lille rækkehus i Birkerød) gik i biografen og opdagede, at joviale Judas allerede sad der og siden ville have ham med ud for at drikke en øl og tale om gamle dage.
Begge disse fortællinger er ekstremt underholdene.
Trist er til gengæld filmreferatet, der hedder humanist. Den historie / det referat / den novelle er som en gengivelse af en film – det vil sige: en skildring af, hvad der sker i de levende billeder, hvad der bliver sagt, og hvad der bliver antydet, etc. Historien handler om en humanist / forsker på et universitet. Om forskerens blege livsførelse, omgang med kone, barn, kolleger, etc. Og lad det være sagt med det samme: Den ender ikke (nødvendigvis) godt.
Til gengæld fuldender den en bemærkelsesværdig god debutbog af unge Nikolaj Zeuthen, som med rank ryg vil kunne kalde sig forfatter.
**** / Forlaget Samleren / 64 sider