BOGANMELDELSE Det er en ambivalent oplevelse for mig at læse canadiske Jeffrey Moores roman, Jaget vildt. På den ene side oplever jeg romanen som – i mange, lange passager – eminent godt skrevet og alene i kraft af sproget sublim og medrivende. På den anden side bliver jeg igen og igen irriteret over forfatterens brug af klicheer, som ellers kendetegner konventionelle spændingsromaner – klicheer som både er af sproglig og fortælleteknisk karakter.
Jaget vildt handler om en midaldrende, fraskilt og socialt dysfunktionel, amerikansk mand, som er på flugt fra sin ekskone, diverse sagsanlæg og sig selv. Manden krydser i bil grænsen til Canada, og her – i nattens mulm og mørke – hvor han netop har gjort holdt ved en lille, ensomt beliggende landsbykirke, overraskes han fra romanens begyndelse af en mystisk firehjulstrækker med hævet chassis, en meget markant projektør på taget og en brølende motor. Bilen racer fra vejen ned til kirken, hvor føreren – uden at være klar over, at romanens hovedperson er vidne – kaster noget ud af bilen for derefter at forsvinde igen. Det, den mystiske fører har kastet ud i et glubende mosehul – som p.g.a. årstiden er tiliset – er en lærredssæk, hvori amerikaneren snart efter finder en hårdt såret, bagbundet, ung pige. Manden redder den ilde tilredte yngling, og de to udvikler et sælsomt venskab – båret af en fælles front mod en gruppe hårdkogte og magtfulde mænd i lokalområdet – mænd, som både jagter truet vildt og tjener penge på eksport af vilde dyr og disses organer til restauratører i det fjerne østen.
Pigen er mændenes fjende, idet hun – og før hun: hendes mormor – igennem længere tid har forsøgte at bekæmpe det sammenspiste, korrumperede, brutale og ulovlige jagtmiljø, som har tråde til politiet lokalt. Snart er også den amerikanske mand mændenes fjende. Og fronten mellem disse mænd på den ene side, og amerikaneren og den unge pige på den anden åbenlys. Og dén front bliver ikke mindre højspændt af, at amerikaneren som ud af en pludselig indskydelse køber den nedlagte kirke og den tilstødende præstebolig, hvori pigen – og indtil for nylig også hendes mormor – boede.
At læse Jaget vildt er på mange måder som at møde et Twin Peaks i bogform. Romanen rummer det samme mørke, den samme mystik, det samme utæmmede og udslidte, kuldslåede klondyke som Twin Peaks. Samtidig har romanen en politisk dimension – den er en fjer i hatten hos dyrebeskyttelsesaktivister og en til tider næsten videnskabeligt, nøgtern udredning om uddøde dyrearter. Og helt generelt en sprogligt overskudsbetonet fortælling om naturvidenskabelige fænomener, sociale dysfunktioner og egentlig ondskab.
I momenter er romanen for lang og detaljerig – i spændingsopbygningen for klichefyldt og kalkuleret – i andre momenter er den sublim netop på grund af detaljerne og den sproglige rigdom. Det er dét, der gør, at jeg bliver ramt af ambivalens.
*** / Forlaget Tiderne Skifter / 368 sider