Lumen Drones: Lumen Drones

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Lumen Drones er tre nordmænd – Nils Økland (violin), Per Steinar Lie (guitar) og Ørjan Haaland (trommer) – samlet i dét, de selv kalder et ”psykedelisk drone orkester”. Økland har en fortid i den mere avantgardistiske, norske folkemusik, Lie og Haaland i den mere avancerede, norske post-rock. Og man må lade, at de tres samarbejde både er fascinerende og fornyende. Hvad man rent stilistisk skal kalde deres fælles færd udi musikken er vanskeligt at afgøre, men deres musik rummer i hvert fald både elementer af post-rock, nujazz og avangarde-folk. Deres samarbejde startede, da Økland i 2008 blev bedt om at indspille et enkelt nummer med Lies og Haalands orkester, The Low Frequency In Stereo. Men selv om dét blev til fælles glæde, og de alle i øvrigt boede i Haugesund, gjorde andre jobs og samarbejder, at der skulle gå seks år, før de tre fandt sammen i et studiet om et fælles projekt og en fælles vision. Men det er dén, der nu er her i form af et album med antydninger af melodilinjer, rytmiske mønstre og komplekse soundscapes (med elementer af improvisation), der bryder med alt, hvad selv de tidligere har skabt eller hørt. Musikken er psykedelisk (næsten abstrakt) og alligevel tilgængelig og strukturelt klar. Dét er dens force.

****  /  ECM Records  /  50 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share