Masabumi Kikuchi: Black Orpheus

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Den højest usædvanlige, japanske jazzpianist, Masabumi Kikuchi (født i 1939, død i 2015), spillede allerede som teenager med navne som Lionel Hampton og Sonny Rollins. Han pladedebuterede i 1960 med Toshiko Akiyoshi og Charlie Mariano, spillede i 1970’erne med Gil Evans og Elvin Jones samtidig med, at han begyndte at lede egne grupper, som klart var inspireret af navne som Miles Davis og Karlheinz Stockhausen, Duke Ellington, György Ligeti og Toru Takemitsu. Siden spillede Kikuchi med blandt andre Gary Peacock og Paul Motian. Og så blev han med sine mange lyriske soloimprovisationer som en asiatisk pendant til Keith Jarrett. Med andre ord: Kikuchi er et stort navn i japansk / international jazz. Indenfor især den mere avancerede, abstrakte og sparsomme form for jazz. Nærværende album, der er optaget tre år før hans død, og som nu udgives posthumt, er et soloalbum, som viser hans eksperimenterende trang og rolig gemyt. Musikken er lyrisk, smuk og kraftfuld midt i al sin rørende enkelhed.

*****  /  ECM Records  /  71 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share