Sinikka Langeland: The Magical Forest

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Der er (ikke overraskende) noget sakralt over nordnorske Sinikka Langelands nye album, The Magical Forest. Der har før været noget sakralt over hendes sange og musik, og hun mestrer det: sangen og musikken fra grænselandet mellem natur og tro, det nye og traditionsrige. Den magiske skov er et guddommeligt skaberværk. Det kan man forvisse sig om, ved at gå en tur derud, men man kan også forvisse sig om det ved at lytte til The Magical Forest, der rummer ni eminente, originale sange, der forløses noget nær formfuldendt af en håndfuld af Norges, Sveriges og Finlands bedste jazzmusikere og sangere. Med sig har Sinikka Langeland landsmændene – trompetisten Arve Henriksen, saxofonisten Trygve Seim – den svenske bassist Anders Jormin og den finske trommeslager Markku Ounaskari foruden de norske sangerinder i Trio Mediaevel. Resultatet af Langelands sangskriveri, egen indsats som vokalist og samarbejde med nævnte er ni særegent smukke, middelalderlige ballader og religiøse hymner, der alle er gribende og magiske.

*****  /  ECM Records  /  48 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share