Verden har mistet et uhyre begavet, engageret og generøst menneske: musikeren, fysikeren og den spirituelle ledestjerne, Peter Bastian.

Manden der i 1987 berigede Danmark med sin første bog, ”Ind i musikken”, og i 2011 fulgte op med bogen, ”Mesterlære – en livsfortælling”; manden der om nogen bragte Balkanmusikken til Danmark med Bazaar og Den Danske Blæserkvintet; manden der med utallige foredrag, kurser, koncerter og album blev et intellektuelt fyrtårn er død.

Han fik i 2015 ved en rutinetest for sit kolesteroltal konstateret en galopperende leukæmi, blev efter omfattende behandlinger erklæret sygdomsfri i 2016, og blev så alligevel indhentet af mørket i nat.

På Facebook skriver hans datter, Olga, at han ”fik en lang og fredfyldt død”; at ”de sidste 38 timer sad hans kære ved hans seng”; og at ”han var en mand der elskede dybt og blev elsket dybt.” Dét står til troende.

Selv interviewede jeg ham igen-igen i august 2016 i hans hus i Nødebo. Anledning var udgivelsen af albummet, ”Bastians Ballader”. Under interviewet var han, vanen tro, engageret og generøs, når han fortalte om sin kærlighed til Balkanmusikken og om det at være selvstændig empiriker i sit eget liv. Han karakteriserede sig selv som en ”passioneret interesseret” og fremstod som sådan, når han talte om nødvendigheden af at gå i dybden, hvis man vil forstå bredden, og når han talte om sin kærlighed til den stolte, selvrespektfulde og usentimentale smerte i den bulgarske musik.

Med Peter Bastians død har et på én gang spinkelt og stort menneske forladt os.

Nekrolog også publiceret på netmagasinet gaffa.dk