Roscoe Mitchell: Bells For The South Side

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

76-årige Roscoe Mitchell er en af USA’s mest markante jazzsaxofonister, -fløjtenister, -percussionister og -komponister. Han hører til blandt den amerikanske avantgardejazz’ nøglepersoner og er nok mest kendt for sit virke i Art Ensemble of Chicago. Hans nye dobbelt-album på ECM er ”kurateret” af selvsamme bys Museum of Contemporary Art. Museet inviterede Mitchell til at skrive og opføre ny fri musik i forbindelse med udstillingen, The Freedom Principle, og resultatet af hans indsats, er dette nye, konceptuelle (studie)album, hvorpå han med fire af sine trioer opfører nye værker, der netop italesætter frihedens princip. Mitchell indgår naturligt nok selv i alle de fire trioer, med sine saxofoner, fløjter og klokker, men ellers består hans trioer af 1) James Fei og William Winant, 2) Hugh Ragin og Tyshawn Sorey, 3) Craig Taborn og Kikanju Baku og af 4) Jaribu Shahid og Tani Tabbal. Fælles for alle fire konstellationers præstationer er, at de så absolut afspejler den frie, avantgardistiske tilgang til jazzmusikken. Det er således en konstant fornyende, kompleks, vanskeligt tilgængelig udforskning af lyd og sammenspil, der kendetegner de 4×3 skæringer, som det fascinerende dobbeltalbum byder på. Men intet af det er for nybegyndere.

****  /  ECM Records  /  128 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share