Trio 65½: 66 67

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Storyvilles nye udgivelse består af optagelser fra 1966 og ’67. Bill Evans havde tidligere i det årti udgivet en plade med titlen Trio 64, og det var inspireret af dén, at Ole Streenberg (trommer) foreslog at den danske jazztrio, der i øvrigt bestod af Ib Lund Nielsen (kontrabas) og Kenneth Knudsen (klaver), kaldte sig Trio 65½. Den danske trio optrådte i midten af 60’erne flere gange ved arrangementer i Jazz i Reprisen i Holte – og det med flere af de numre, der på Storyvilles nye udgivelse offentliggøres for et større, nutidigt publikum. Indspilningen fra den gang afslører – interessant nok – hvor tight den unge, selvlærte, danske trio spillede. Uanset om det var egne numre eller numre af Victor Young, John Coltrane, Oscar Pettiford eller Dizzie Gillespie spillede trioen imponerende godt og koncist. Tag en standard som There Will Never Be Another You af Harry Warren og Mack Gordon – den danske jazztrio tager fat om nummeret, som var det en plante sået i egen have – uimponeret og fermt. Alligevel savner jeg personlighed og kant.

***  /  Storyville Records  /  58 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share