Hess Is More: 80 Years

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

En ting er, at Mikkel Hess i flere forskellige konstellationer har tiltrukket sig opmærksomhed på jazzscenen og den elektroniske musikscene i Danmark, noget andet er, at han tilsyneladende – at dømme efter dette nye, syvende album med grupperingen, Hess Is More – har fundet et nyt springbræt med britiske Edition Records. Grupperingen, der (i varierende konstellationer) igennem årene bl.a. har vundet en DMA for Bedste Elektroniske Udgivelse og en DMA Jazz for både Årets Nye Navn og Årets CrossOver Udgivelse, kan nemlig med det ambitiøse, britiske indie-labels mellemkomst være på vej ud i den store verden med sin elektroniske crossover fra grænselandet mellem den psykedeliske jazz og den elektronisk/episke musik. 80 Years byder på overraskende poppet, dansabel og laid back loungemusik, præget – især – af det elektroniske beat og pyntet af et hav af raffinerede ornamenteringer. Musikken er dynamisk, stram og især opgraderet – i forhold til tidligere udgivelser – af, at East Coast Inspirational Singers er kommet til. Koret giver den instrumentale musik et formildende skær, lydbilledet en menneskelig karakter.

****  /  Edition Records  /  46 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share