Dave Young / Terry Promane Octet: Octet Volume Two

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

De to canadiske jazzmusikere – bassisten, Dave Young, og trækbasunisten, Terry Promane – kaldes i deres hjemland kraftkarle. Og lytter man til deres nye (andet) album med oktetten, bekræfter det i den grad, at udtrykket er rimeligt. Octet Volume Two er således et album med pondus og et album, der vidner om, at de to har hentet inspiration hos / hylder folk som Dizzie Gillespie, Charles Mingus og Cedar Walton. Musikken emmer af bebop og består af nye arrangementer over gamle standards fra The Great American Song Book – standards som Gillespies Bebop, Mingus’ Duke Ellington’s Sounds of Love og Waltons Hindsight. Oktetten, der for sit første album blev indstillet til den prestigiøse JUNO Award i 2013, kan meget vel blive indstillet til endnu en med dette andet album. For de to kapelmestre og – med dem – trompetisten, Kevin Turcotte, tenorsaxofonisten, Mike Murley, altsaxofonisten, Vern Dorge, barytonsaxofonisten, Perry White, trommeslageren, Terry Clarke, og pianisten, David Restivo, viderefører virkelig på forrygende flot vis traditionen fra de gamle koryfæer.

****  /  Modica Music  /  70 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share