Satoko Fujii Orchestra New York: Fukushima

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den japanske jazzkomponist, Satoko Fujii, er lig med avantgardejazz og det, amerikanerne kalder ”cutting edge”. Med andre ord: Hans musik er ikke for folk, der vil pleases, men for folk, der i dén grad vil udfordres! Og dét, skal jeg love for, bliver man med hans nye værk og album, Fukushima. Udfordret. Fukushima er et apokalyptisk, brutalt, næsten uhyggeligt værk – Fujiis kunstneriske kommentar til katastrofen på atomkraftværket i Fukushima. Han dirigerer selv sit store Orchestra New York – et noget nær big-band, 13 musikere af overvejende amerikansk og japansk oprindelse – og dem giver han nok et afsæt med sine kompositioner, men også rig mulighed for at improvisere. Derfor bliver musikken i sidste ende bombastisk, voldsom, næsten rædselsvækkende. Musikken gør det næsten muligt at sætte sig ind i katastrofens omfang og de ødelæggelser og rædsler, til tider lommer af forunderlig ro, som den spredte. Orkesteret er ekstremt dygtigt og disciplineret, og man forstår – når man har hørt apokalypsen – hvorfor Fujii bliver kaldt freejazzens svar på Ellington.

****  /  Libra Records  /  58 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share