Andreas Varady: The Quest

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Han er bare 20, men har allerede optrådt på nogen af verdens største jazzscener og -festivaler. Andreas Varady, som er ud af en slægt af slovakiske sigøjnere, begyndte at spille musik i en alder af bare fire, flyttede med sin familie til Irland i en alder af elleve og begyndte snart at optræde på gader og stræder sammen med sin far (der er bassist). Varadys talent var imidlertid så ekstraordinært, at gaderne snart blev erstattet af scener, og i en alder af bare 12 indspillede og udsendte han sit første album. I en alder af 13 optrådte han med mesterguitaristen, Martin Taylor, ved The International Guitar Festival i Culdaff og senere samme år – i 2011 – på Ronnie Scott’s Jazz Club i London. Året efter, i en alder af 14, spillede han på Montreux Jazz Festival i Schweiz, og her stødte han ind i sin nye mentor, Quincy Jones, som kort tid efter sikrede ham en kontrakt med amerikanske Verve Records. Varady har spillet med bl.a. Gregory Porter og Roy Hargrove, men mest interessant er han alligevel, når han spiller sit eget materiale, og netop dét gør han på The Quest, i en alder af 20. Musikken her afspejler et helt særegent blik på jazzen, der i Varadys udgave bliver original, cool og moderne, virtuost fremført – bl.a. sammen med faderen, der stadig spiller bas – sofistikeret og farverig. Og netop så original, at det giver mening at udgive den på et indie-label, der ikke som Verve holder tøjlerne så stramt.

****  /  Resonance Records  /  64 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share