Edward Simon with Afinidad & Imani Winds: Sorrows & Triumphs

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Edward Simon stammer nok fra Venezuela, men det er på USA’s jazzscene, den veluddannede, vidtfavnende, produktive og prisbelønnede jazzpianist og -komponist igennem de sidste årtier har skabt sig et navn. Han har spillet med navne som Greg Osby, Bobby Watson, Terence Blanchard, Herbie Mann og John Patitucci. Men det er med sin etablerede kvartet, Afinidad – der i øvrigt består af altsaxofonisten, David Binney, bassisten, Scott Colley, og trommeslageren, Brian Blade – han bringer Sorrows & Triumphs til torvs. Albummet, hvorpå man i øvrigt også hører den amerikanske blæserkvintet, Imani Winds, er et godt gennemarbejdet hele, der nok har bund i en jazzkvartets frembringelser af en moderne form for amerikansk kammerjazz, men som også rummer elementer af bigband musik og mere traditionel, latinamerikansk sang og rytmik. Musikken er sofistikeret, til tider storladen (hør f.eks. Triangle), til tider nedtonet og sfærisk simpel (hør f.eks. Equanimity). Den er under alle omstændigheder både melodisk og kompleks, mange facetteret og udfordrende – alene fordi den bryder med gængse grænser.

*****  /  Sunnyside Records  /  63 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share