Toft·Olsen: Four

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Toft·Olsen er en aarhusiansk jazzcrooner, som igennem mange år er gået under offentlighedens store radar. (Han har brugt en stor del af sit virke i musikken på at undervise). Men hans nye album, Four, tydeliggør, at også han burde kunne ses på offentlighedens radar. På Four tager han nemlig fat på elleve standards fra den store, amerikanske sangbog – standards som As Times Go By, Close Your Eyes og Ev’ry Time We Say Goodbye – og dét med sans for det stilistiske, det følelsesladede og det klanglige. Bag sig har Toft·Olsen pianisten Heine Hansen, kontrabassisten Thomas Vang og trommeslageren Morten Lund. Sammen med de tre, rutinerede instrumentalister forløser han de store sange med absolut troværdighed. Instrumentalisterne og vokalisten favner med lethed materialet, fremstår i kontakt med traditionen og samtidig nærværende og nysgerrig overfor nye twists. Toft·Olsen selv fremstår som i vokal kontrol, optaget af sangenes karakter og af deres intention. Netop derfor fremstår versioneringer seriøse. Hvorfor de så samtidig fremstår en anelse konturløse er mig en gåde. Men også dét gør de.

***  /  FOUR  /  47 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share