Doug Raney & Nicolai Gromin: At Sabines, Copenhagen, July 6th, 1993

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Sabines Cafeteria i ”Pisserenden” – eller latiner-kvarteret – i København var sidst i 80erne og først i 90erne et fint lille sted – en uprætentiøs café, et lyst værtshus – som også jeg frekventerede – både p.g.a. den imødekommende stemning, der især udgik fra ejeren, Tim Christiansen, og p.g.a. den åbenlyse interesse for jazzmusik og sport, som han og stedet udviste. Af og til – under Copenhagen Jazzfestival ofte – var der live-musik på stedet, selv om pladsen var trang. Og det er fra en af disse små intime sommerjazzkoncerter, denne – i øvrigt fremragende – optagelse stammer. Under Jazzfestivalen i 1993 optrådte de to guitarister, Doug Raney (oprindeligt amerikaner) og Nicolai Gromin (oprindeligt russer), med standards, og det forevigede Ib Skovgaard åbenbart. Og heldigvis. For nu foreligger optagelserne i form af et live-album, der dokumenterer, at de to guitarister var i topform, teknisk såvel som kunstnerisk. Numre som eksempelvis My Funny Valentine og There Will Never Be Another You turneres med virtuos træfsikkerhed, sofistikeret og varmt.

****  /  Stunt Records  /  70 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share