KONCERTANMELDELSE Showet var stort tænkt og gennemkoreograferet, intet overladt til tilfældighederne, da det unge, amerikanske fænomen, Demi Lovato, ramte København med 200 i timen på sin ”Tell Me You Love Me World Tour”. Hun er kun 25 år, men storsælger sin funkede R&B i Nordamerika, Sydamerika, Europa og Oceanien.
Da hun i juli sidste år udsendte den første single, Sorry Not Sorry, fra sit nye album, ramte den straks toppen af hitlisterne. Alene på streamingstjenesten, Spotify, nærmer nummeret sig i dag 500.000.000 afspilninger. Og det er bare dét nummer.
Da albummet, Tell Me You Love Me – hendes sjette – blev udsendt i september sidste år, ramte det på udgivelsesdagen førstepladsen på iTunes i hele 37 lande. Med andre ord: Det er en storsælgende, meget synlig og hørbar sangerinde og sangskriverske, der er på tour.
Onsdag aften indtog hun scenen i Forum, alt imens titusinder af unge københavnere festede igennem på årets første Distortionaften. (Måske kunne Lovato og koncertarrangøren, Live Nation, have ønsket sig, at flere af gadens gæster havde indløst billet til Forums Black Box – det rum, der åbenbarer sig i arenaen, når man med sort molton fra gulv til loft halverer publikumsområdet og kunstigt skaber en illusion om, at der er tæt pakket).
Nuvel. Mange havde rent faktisk købt billet, primært unge ganske vist, og flere helt sikkert med fars og mors hjælp. I enkelte tilfælde havde far eller mor selv selv købt billet og diskret stillet sig nær udgangen, så han eller hun kunne udgøre en sikker bastion for den debuterende pode inde blandt koncertens øvrige publikummer. I andre tilfælde havde far eller mor taget opstilling ved udgangen – flere i bil – så poderne ikke selv skulle cykle hjem eller benytte de offentlige transportmidler i nattens tiltagende mørke – eller endnu værre: risikere at ramme Distortions massefylde.
Uanset hvad – uanset alder, opdækning og køn: de unge publikummer fik noget for pengene, noget at se på og noget at lytte til: 1 højt energiniveau, 1 givende sangerinde, 18 sange af generelt højt niveau, 8 fremragende dansere, 1 fremragende orkester (4 mænd og 2 korsangerinder indplaceret i bokse langs hele scenens bagvæg og hævet 2-3 meter over sceneniveau), live-kamera-dækning med storskærme på begge sider af scenen, 1 gennemkoreograferet og fornemt lysshow, og 1 udstyrsstykke, som f.eks. indebar, at sangerinden til tider kom op af scenegulvet stående på en elevator, kom op af scenegulvet liggende på en divan, liggende på en seng eller sidende ved et flygel og forsvandt igen for at skifte tøj forud for næste nummer. Et udstyrsstykke, der også indebar, at selve scenen næsten optog lige så meget plads som publikumsområdet.
Demi Lovato selv efterlod ingen tvivl om sin stemmes potentiale. Hendes stemme er meget personlig, rummer en helt særlig dybde og har en fascinerende spændstighed og styrke, som er ekstraordinær. Selv oplevede jeg Demi Lovatos vokal mere interessant på scenen end på indspilningerne – måske fordi den til de foreløbigt seks album er blevet civiliseret og forfladiget. Hendes sang på scenen i Forum rummede fejl, klædelige fejl. Men desværre sang hun også i momenter her alt for forceret, som ville hun vise, hvad hun virkelig kunne. Derfor fandt jeg også mere intime og gedigne ballader som Concentrate og Cry Baby mest vellykkede. På disse to numre var al staffagen barberet ned til et minimum, mens Demi Lovato selv sad på en sengekant og spillede guitar og sang. Al staffage var også barberet væk, da hun siden siddende ved flyglet spillede og sang den lidt patetiske, i hvert fald nostalgiske sang, Father (om hendes afdøde far).
Men lige som det hele var startet med en bredspektret fest (det fremragende nummer, You Don’t Do It For Me Anymore), sluttede det hele med en fest – det storsælgende nummer, Sorry Not Sorry. Og med de sædvanlige og alligevel troværdige kærlighedserklæringer til publikum, fans og københavnere i almindelighed.
**** / Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk