Emile Parisien: Sfumato Live in Marciac

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Den franske sopransaxofonist, Emile Parisien, har i løbet af få år fået ry for at være en af de dygtigste og mest innovative jazzmusikere i Europa pt. Alene derfor kan man glæde sig over, at hans kvintets optræden i Marciac i Sydfrankrig i august sidste år er blevet foreviget på både album og DVD. En ting er, at Parisien selv er så talentfuld; en anden er, at hans kvintet – der i øvrigt består af Joachim Kühn på klaver, Manu Codjia på guitar, Simon Tailleu på kontrabas og Mário Costa på trommer – også er spektakulær; men helt ekstraordinært er det alligevel, at han til livekoncerten i Marciac havde tre specielle gæster med sig på scenen: Wynton Marsalis på trompet, Vincent Peirani på harmonika og Michel Portal på klarinet. Dén treenighed var (og er) uhyre stærk. Og dét sætter selvfølgelig sit præg på livemusikken, der kan beskrives som potent, moderne, kontinentaleuropæisk jazz. Musikken er ekspressiv, ikke forceret. Fyldig, og rigt facetteret. Klart i kontakt med rødderne, men også forfriskende ny i alle raffinementer.

*****  /  ACT Music  /  56 min. + DVD

Please follow and like us:

  • 0
  • Share