Diverse kunstnere: MPS Records – 50 Years

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Selskabet, MPS (Musik Produktion Schwarzwald), blev oprettet i 1968 og i løbet af få år verdensberømt som Tysklands første og største jazzlabel. Berømmelsen kom blandt andet af, at selskabet fra start med penge og snilde formåede at tiltrække nogle af klodens største jazzmusikere. Derfor er det også på sin plads, at selskabet markerer sit 50 års jubilæum med en udgivelse, der rummer et udvalg af high-lights fra selskabets bagkatalog – numre fra ’70’erne med blandt andre Oscar Peterson (selskabets første kunstner), Don Ellis, George Duke, Freddie Hubbard, Monty Alexander, Elvin Jones og Joe Henderson og numre fra de sidste tre år med blandt andre China Moses, Nicola Conte, Rolf Kuhn, Django Deluxe og Hamilton de Holanda. Hvorfor kompilationen ikke rummer numre fra de mellemliggende tre årtier fremgår ikke, men det gør måske heller ikke så meget – for interessant nok afspejler mikset af MPS’ helt gamle bagkatalog og dets helt nye selskabets evne til at kontrahere med en mangfoldighed af nationaliteter og udtryk og stringent at gøre dette igennem årtier, så spændet mellem det gamle og det nye overvindes. Stifteren, industrimagnaten og jazzelskeren, Hans Georg Brunner-Schwer, formåede tydeligvis at skabe et selskab med en profil, der kunstnerisk holder den dag i dag.

****  /  MPS Records  /  84 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share