Vincent Peirani: Living Being II – Night Walker

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Den franske jazzharmonikaspiller, Vincent Peirani, er en unik karakter indenfor moderne jazz. Blandt andet fordi han med en mildt insisterende brobygning over imod klassisk musik, verdensmusik, traditionelle viser, pop og rock har etableret sit helt eget virkefelt – vel at mærke med afsæt i harmonikaen. Han har nok ikke skabt en ny form for musik, men en særegen stil og tone, og det bekræfter også hans nye album, Living Being II – Night Walker, som efter min mening er hans bedste til dato. På albummet formår Peirani både at tage livtag med egne numre og med kompositioner af Henry Purcell, Sonny Bono og Led Zeppelin. Og det hele hænger sammen på forrygende klar og naturlig vis og indenfor en genre, man kan kalde moderne kammerjazz-pop-rock. Led Zeppelins numre, Kashmir og Stairway to Heaven får endda tilført en mellemøstlig og næsten symfonisk klangflade, der kun synes at give dem større dybde eller bredde. Det er meget fascinerende, smukt og charmerende. Og vel at mærke – teknisk såvel som kunstnerisk overskudsbetonet.

****  /  ACT Music  /  54 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share