Jacob Anderskov: Mysteries

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Jacob Anderskovs trio formår med Mysteries at skabe et pulserende værk, der tilsyneladende ubesværet balancerer mellem struktur og abstraktion, sensitivitet og voldsomhed. Musikken er præget af flow og nærvær. Og vel er den udfordrende, men den rummer også en åbenlys glæde – for trioen har noget på hjerte og er teknisk kapabel, og derfor lytter man helt naturligt. Sammenspillet – Jacob Anderskov (klaver), Adam Pultz Melbye (kontrabas) og Anders Vestergaard (trommer) imellem – er eminent, intimt og ekspressivt. Præget både af en evne til at give plads og lytte og til at suge al opmærksomhed til sig. I den forstand er der noget vidtfavnende og meget uforudsigeligt over musikken. Albummet udkom oprindeligt i 2017, men nu foreligger det altså også på vinyl, og man må lade, at lyden er exceptionelt god. Der er mange nuancer i lyden, megen puls og kreative pauser. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de tre er i absolut kontrol over deres virkemidler og udtryk som både solister og trio.

**** / ILK Music / 42 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share