Rich Halley 3: The Literature

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Rich Halley er en rutineret, 70-årig tenorsaxofonist fra Oregon i USA. En mand, der hidtil har udgivet 20 jazzalbum i eget navn med egne, originale kompositioner, men som også, med The Literature og sin trio (der i øvrigt består af Clyde Reed på kontrabas og Carson Halley på trommer) demonstrerer, at han seriøst kan tage livtag med andres kompositioner. På dette 21. album hører man således Halleys fantasi- og kraftfulde fortolkninger af numre af forbilleder som Thelonious Monk, Ornette Coleman, Charles Mingus, Jimmie Rodgers, Miles Davis, Sun Ra og Mongo Santamaria. Mest tilgængelig er Halleys drævende fortolkning af Duke Ellingtons ballade, Mood Indigo. Det er til gengæld også den mest konventionelle fortolkning på hele The Literature. Den mest ukonventionelle og krævende er givet fortolkningen af Thelonious Monks Misterioso. Den rammer mig som lytter som et avantgardens højspændte cirkelspark. Jeg kommer efterfølgende kun til mig selv, fordi enkeltpræstationerne i sammenspillet er så teknisk overskudsbetonede, at de i sig selv er som små heller i den oprørte kamparena.

****  /  Pine Eagle Records  /  58 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share