Vinny Golia & Gianni Mimmo: Explicit

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Musikken på albummet, Explicit, er næsten så langt fra mainstream som tænkes kan. Musikken er skabt af to jazzmusikere med god kemi – den amerikanske performer, komponist og saxofonist/fløjtenist/klarinettist, Vinny Golia (72 år), og den italienske sopransaxofonist, Gianni Mimmo (61 år). Sammen skaber de – med afsæt i nogle få nodelinjer – et avantgardistisk landskab af lyde, der – selv lagt sammen – har mere karakter af lyde end af musik. Det hele er på én gang vanvittig minimalistisk og mange facetteret: Et lydlandskab præget af teksturer, indbyrdes dialog og mange lag og lysindfald. De to rutinerede herrer har spillet sammen i flere projekter i både USA og Europa – i små og større grupperinger – men med Explicit dokumenterer de to også, hvad bare de to tilsammen kan. De kan spille freejazz og avantgardejazz af en usædvanlig, brutal og eksplicit karakter. Det er originalt, meget krævende og ikke for børn eller sarte sjæle!

***  /  Nine Wind Records/Amirani Records  /  55 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share