Yuko Yamaoka: Plays the music of Satoko Fujii (Diary 2005-2015)

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Som nævnt flere gange tidligere i år, er 2018 året, hvor den japanske jazzkomponist og –pianist, Satoko Fujii, fylder 60. Dét har hun fejret ved, hver måned i løbet af året at udsende et nyt album via Libra – og summen af disse udgivelser skildrer tilsammen ganske godt den spændvidde og kerne, hun som kunstner rummer. Ét nyt album om måneden? Det kan lyde halsbrækkende, men Fujii har i forvejen som kapelmester eller medkapelmester mere end 100 album bag sig, så hvad frekvensen angår, er der intet nyt. Hun er og bliver en produktiv og dygtig dame. Og ikke uden grund udnævnte DownBeats internationale anmelderkorps hende til en af verdens vigtigste jazzpianister, -komponister og –arrangører. På det nye dobbelt-album, Plays the music of Satoko Fujii, hører man imidlertid ikke hende selv bag klaveret, men derimod den klassiske, japanske pianist, Yuko Yamaoka, som til gengæld spiller intet mindre end 118 små musikstykker for soloklaver. Musikstykker skrevet af Satoko Fujii i årene fra 2005 til 2015. Stykkerne er mesterlige, korte, formfuldendte kreationer, som meget tydeligt viser, hvilket blik den avantgardistiske komponist har for drama og klassisk romantik.

*****  /  Libra Records  /  87 min.  /  Også anmeldt i tidsskriftet CULTURES

Please follow and like us:

  • 0
  • Share