Rebekka Thornbech: A Year in a Life

Please follow and like us:

  • 7
  • Share

MUSIKANMELDELSE Den danske sangerinde, Rebekka Thornbech, debuterede i 2014 med albummet, So Be It. Samme år deltog hun i dansk Melodi Grand Prix uden dog at imponere. Men I 2016 udsendte hun den svære 2’er, Wanderlust, som var et gedigent og på mange måder modigt, effektivt og fokuseret countryalbum, og nu kommer 3’eren, A Year in a Life, som repræsenterer et skridt op ad rangstigen. Den kunstneriske nerve er mere evident, fokus mere åbenlyst og utvetydigt. Albummet rummer, ikke overraskende, et miks af country, americana og bluegrass, men ikke af den lettere antikverede slags. Tværtimod virker musikken på albummet meget up-to-date, moderne og sine steder næsten poppet – d.v.s. let tilgængelig. Et nummer som Untouchable er et eksempel herpå. Nummeret er enkelt (på den prisværdige måde), men også andet og mere. Nummeret rummer fine vokale passager, aldeles fint akkompagnement af steelguitar, bas og trommer og beviser, at tingene ikke behøver være så komplicerede for at gå rent ind. Untouchable er klart albummets bedste. Næsten et hit.

**** / Gateway Music / 49 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 7
  • Share