4 Wheel Drive: 4WD

Please follow and like us:

  • 6
  • Share

MUSIKANMELDELSE 4 Wheel Drive er navnet på en ny kvartet bestående af fire af Sveriges og Tysklands pt. bedste og mest rutinerede jazzmusikere: trombonisten Nils Landgren, pianisten Michael Wollny, bassisten Lars Danielsson og trommeslageren Wolfgang Haffner. Men én ting er, at de fire er jazzmusikere, en anden ting, at de på 4WD altovervejende kaster sig ud i fortolkninger af kendte poprockballader – numre som Stings If You Love Somebody Set Them Free, Billy Joels She’s Always A Woman og Phil Collins’ Another Day In Paradise. Men selv om de fire afsindigt dygtigere jazzmusikere tilføjer nye, moderne, jazzede dimensioner til de oprindelige numre, overgår de altså ikke forlæggene. Derfor kommer albummet til at fremstå som forceret og fortænkt. Mest forløsende er det at høre kvartetten i egne numre – f.eks. i Lars Danielssons ekspressive titelnummer, der både i komposition og forløsning rummer den originalitet, jeg ellers savner på albummet. Eller for den sags skyld i Michael Wollnys åbningsnummer, Polygon, der ligeledes er ekspressivt og originalt.

*** / ACT Music / 51 min.

Please follow and like us:

  • 6
  • Share