Jan Harbeck Quartet: The Sound The Rhythm

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Tenorsaxofonisten, Jan Harbeck, og pianisten, Henrik Gunde, har været ”legekammerater” i årtier. Derfor var det også skønt, at de to tilsammen blev tildelt Ben Webster-prisen i 2018. De er uadskillelige, et godt makkerpar, og netop Jan Harbeck har som tenorsaxofonist på mange måder taget over, hvor Ben Webster slap. Jan Harbeck Quartets nye plade (hans femte på Stunt Records) tæller – naturligt nok – også Henrik Gunde og er bygget op omkring det repertoire, de to og deres fæller på scenen samlede til priskoncerten. Det er materiale, der for en stor dels vedkommende er skrevet af Ben Webster (andet er skrevet af Jan Harbeck, et enkelt nummer af Billy Strayhorn) og som forløses med næsten samme varme og sjæl, som Ben Webster kunne fremmane. Musikken på The Sound The Rhythm er generøs, detaljerig, sanselig og stemningsfuld. Og fremfor alt: varm. Præget af ro, harmoni og nærvær. Og vel egentlig glæde – ved livet, musikken, kunsten. Foruden af teknisk overskud. Nok er året stadig ungt, men The Sound The Rhythm er ikke desto mindre årets hidtil bedste, danske jazzalbum.

**** / Stunt Records / 62 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share