Tobias Wiklund: Where the Spirits Eat

Please follow and like us:

  • 6
  • Share

MUSIKANMELDELSE Den svenske jazztrompetist og –kornettist, Tobias Wiklund, har været involveret i mange forskeligartede, musikalske sammenhænge – i både Sverige og Danmark – men med Where the Spirits Eat pladedebuterer han også i eget navn – og dét vel at mærke med bravour. Ganske vist er det med et album, der kræver en del af sin lytter, men ikke desto mindre med et meget gennemført og stringent album. På Where the Spirits Eat spiller Wiklund kornet, og alene dét – instrumentets varme klang – løfter oplevelsen af det ellers krævende materiale og forløsningen heraf. Musikken er et forunderligt miks af genrer – musik med strejf af alt fra swing til avantgarde, men, som nævnt, konstant musik i en stringent iklædning. Der er således et meget fremherskende fingeraftryk på musikken, en distinkt energi, et distinkt swing. Tegnet især, selvfølgelig, af Wiklunds kornet, men godt understøttet af Simon Toldams klaver, Lasse Mørcks bas og Daniel Fredrikssons trommer. Selv foretrækker jeg de enkle stykker – et nummer som Smoke, for deri er der en ro.

*** / Stunt Records / 56 min.

Please follow and like us:

  • 6
  • Share