The David Berkman Sextet: Six of One

Please follow and like us:

  • 6
  • Share

MUSIKANMELDELSE Den amerikanske jazzpianist og –komponist, David Berkman, er klokkeklart en innovativ kunstner. Forholder man sig alene til de tre album, han med sin sextet har sendt på gaden – det nye, Six of One, inklusive – vil man konstatere, at dét er tilfældet: at han er innovativ! Måske endda en mand med en mission. Det er som om, han vil udfordre den moderne jazzmusiks tekstur og lydbillede – via blæseinstrumenterne. Selv betjener han ganske vist klaveret, medens Chris Lightcap betjener bassen og Kenneth Salters trommerne. Men centralt i lydbilledet står de tre saxofonister – Dayna Stephens, Adam Kolker og Billy Drewes – og det med en så overbevisende kraft og virtuos tilgang til materialet, at man aftvinges respekt. Musikken er skrevet Berkman, men forløses med tilsyneladende lethed, så den i sidste ende fremstår organisk formfuldendt og raffineret. På intet tidspunkt er den enkel. Men samtidig konstant kompleks, flertydig, mange facetteret. Det er alle disse facetter, der gør Six of One så overbevisende.

**** / Palmetto Records / 57 min.

Please follow and like us:

  • 6
  • Share