Heine Hansen Trio: Fingertips

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Heine Hansen er en usædvanligt talentfuld jazzkomponist og -pianist – hvis man vel at mærke stadig kan tale om talent, når manden nu har passeret de 40. Lytter man til hans nye album, Fingertips, kan man forvisse sig om, at talentet både som komponist og pianist er present. På albummet hører man ti virkelig gode kompositioner af Heine Hansen – alle forløst til UG sammen med bassisten Thomas Fonnesbæk og trommeslageren Alex Riel. (Sidstnævnte har været en af Heine Hansens mentorer). Musikken fremstår på én gang traditionsforbundet og innovativ, melodisk og uforudsigelig, melankolsk og legende lys. Og det er netop spændet de nævnte størrelser imellem, der gør albummet så forfriskende vitalt. Især finder jeg et skævt nummer som Oculus inciterende, men også en mere forudsigelig, melodisk ballade som Figurine efterlader indtrykket af et stort, forløst talent med åbenlys sans for genrens virkemidler. I sammenspillet med de to rutinerede mestrer løfter musikkens sig endda yderligere et niveau.   

**** / Storyville Records / 44 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share