Scott Hamilton: Danish Ballads… & More

Please follow and like us:

  • 6
  • Share

MUSIKANMELDELSE Den amerikanske tenorsaxofonist Scott Hamilton har vundet hævd som en mand, der kan levendegøre et materiale, der i forvejen har vist sit værd. Det gør han igen-igen på det nye album, Danish Ballads… & More. Herpå versionerer han med en nordisk gruppe en stribe danske klassikere: Bent Fabricius Bjerres Forelsket i København, Aage Stentofts Havnen og Otto Franckers Dansevise blandt andre. Scott Hamilton har på albummet slået sig sammen med pianisten Jan Lundgren, bassisten Hans Backenroth og trommeslageren Kristian Leth og således lavet en solid 2’er efter albummet, Swedish Ballads… & More fra 2013. Det står klart, at den gode melodi er vigtig for Hamilton. Og at han med sit lyriske og luftige spil kan løfte den gode melodi til nye højder. Det gør han i hvert fald med de nævnte numre – med et modent overblik, en afklaret ro og en stoflig tilgang til materialet. Hamilton fremmaner landskaber af stor ynde, attraktioner, perler. Konstant i respekt for forlæggene, men også med sit helt nye, helt personlige aftryk. Dette sidste tilføjer nye dimensioner til de gamle sange.

**** / Stunt Records / 61 min.

Please follow and like us:

  • 6
  • Share