Sara Lew: Sunday Morning

Please follow and like us:

  • 6
  • Share

MUSIKANMELDELSE Danske Sara Lew (aka Sara Lewis Sørensen) EP-debuterede med Drenched in the Night i 2013, udsendte albummet Black Feathers i 2016 – og står her nu igen – med sit andet album i eget navn: Sunday Morning. Dette andet album består af otte uslebne, rå og kantede poprockballader, der alle ligger i naturlig forlængelse af det, Sara Lew for sin del har bragt med sig ind i HUN SOLO-projektet (som også udgiver 2’eren). Sangene og musikken er alle ekspressive, enkelte endda ganske tunge og ildevarslende, under alle omstændigheder uafrystelige. Titelsangen beskriver kunstnerens møde med / oplevelse af den rå, skotske natur. Andre sange beskriver andet, men alle kredser de om det at gøre sig fri og selvstændig. Og musikken matcher budskabet. Sara Lew sprænge rammer, får bånd til at briste, og lægger comfort zone behind. Og heri – og i lyden (som bl.a. skyldes produceren, Nis Bysted, der også står bag lyden hos f.eks. Ice Age og Choir of Young Believers) – ligger faktisk en antydning af, at Sara Lew, som enkelte anmeldere har anført, minder om en dansk pendant til P.J. Harvey. Jeg kunne tilføje en pendant til Kira Skov og Jomi Massage.

*** / This Recording Company/HUN SOLO Records / 37 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 6
  • Share