Benedicte Maurseth: Hardanger fiddle, voice

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Norske Benedicte Maurseth er en uhyre dygtig betvinger af den helt særlige Hardanger Fiddle – et traditionelt, norsk strengeinstrument, der fremmaner et særegent klangbillede med mange facetter. Facetter som betvingeren i dette tilfælde vitterligt får frem i det traditionelle og dog forfriskende nye materiale. Maurseth har brugt mere end 30 år af sit liv på at lære sit instrument at kende, men de 30 år er godt givet ud, for resultatet af hendes arbejde er mesterligt – intet mindre. Hardanger Fiddlen, der med sin spændvidde i klangen er velegnet som soloinstrument, fremmaner på Maurseths soloalbum en dragende mørk melankoli og sætter lytteren i en næsten meditativ tilstand – også i kraft af det repetitive element i musikken. Netop kombinationen af klange og det repetitive gør oplevelsen helt enestående. Man befinder sig som lytter på én gang i forskellige tidslommer og på forskellige destinationer – selv om det er den traditionelle Hardanger lyd, der udgør musikkens centrum.

***** / Grappa Musikkforlag / 48 min. / Også anmeldt i tidsskriftet CULTURES

Please follow and like us:

  • 0
  • Share