Klaus Paier & Asja Valcic: Vision for Two

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Den østrigske akkordionspiller, Klaus Paier, og den kroatiske cellist, Asja Valcic, har spillet sammen som duo i et tiår, og det fejrer de to med endnu en fælles udgivelse, albummet Vision for Two. Endnu engang er det et duoalbum præget af virtuositet, intensitet og energi. Vel lyder de tos musik, som befandt dig sig i grænselandet mellem den traditionelle folk, tangoen og kammerjazzen, men samtidig har de tos musik (igen-igen) et fornyende, innovativt og overraskende skær over sig – ikke nødvendigvis i klangbilledet, men i kompositionen og den praktiske udførelse. Musikken fremstår endda som en organisk sammensmeltning af komposition og improvisation – i den forstand er det som om de to (igen-igen) genopfinder sig selv. De forbinder tradition med fornyelse på en fuldstændig naturlig måde, og derfor bliver musikken vital, levende og utæmmelig. Samtidig med at den er elegant, til tider vemodig, til andre tider ved at flyde over af begejstring. Klaus Paier & Asja Valcic er i sandhed en anderledes, visionær konstellation.

**** / ACT Music / 46 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share