Northern Ranger: Eastern Stranger

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Trommeslageren og percussionisten, Harry Vetro, er den ledende figur i det canadiske jazzband, Northern Stranger, som på særegen vis og med held og snilde formår at mikse jazzens tonesprog med folkemusikkens. Bandets nye EP, Eastern Stranger, har berøringsflader over i countrymusikken, om end musikken umiskendeligt er jazzet, men uanset genre er musikken melodisk, lettere melankolsk og med momentane elementer af hopsasa. Et nummer som TBD er netop dette – et stykke vemod med et finurligt festfyrværkeri med hopsasa og løb på stedet. Det er som om violinen, der spilles af Nelson Moneo, det ene øjeblik taler den vemodiges sag, det næste den sprudlendes. Under alle omstændigheder bliver man som lytter sat i en uventet situation, som pirrer. Og netop det er måske bandets fineste træk: at det kan pirre, skabe uventet spænding og uforudsigelighed, alt imedens det respekterer grundlæggende regler og traditioner. Indieudgivelsen er således en sjælden fugl på grenen.

**** / Eget selskab / 14 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share