Perry Smith Quartet: Live in Brooklyn

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Jazzguitaristen, -komponisten og –kapelmesteren, Perry Smith, er en vigtig figur på den øjeblikkelige swingjazzscene i New York. Ikke bare fordi han spiller en vigtig rolle i (gen)opbygningen af selve scenen, men også fordi han selv med åbenlys seriøsitet byder sig til som udøvende kunstner. Med sin kvartet – der i øvrigt består af saxofonisten Melissa Aldana, kontrabassisten Matt Abronoff og trommeslageren Jay Sawyer har han netop udsendt Live in Brooklyn – et album, der om noget demonstrerer, hvor vital, levende og seriøs en kunstner, han er – indenfor swingjazzen. Tre af de seks eminent udførte tracks har han selv skrevet, de øvrige skyldes Sonny Stitt, Jerome Kern og Rube Bloom. Med andre ord: Der er tale om standards og lignende; musik, der er ekspressiv, teknisk krævende og swinger, så intet øje er tørt. Selv fremstår Perry Smith som en meget komplet guitarist – en musiker, der både kan fylde og klædeligt træde ind i skyggen af sine sidemen. Det er måske den elasticitet – kombineret med kompositionernes generelle styrke – der gør, at albummet virker så helstøbt og gennemført.

**** / Smith Tone Records / 51 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share