Kneebody: Chapters

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Det amerikanske jazzband, Kneebody, har en lang historie (18 år), men det nye album, Chapters, markerer, at der nu også sker noget nyt. Bandet har knyttet mange nye, gæsteoptrædende til sig; det har signet med et nyt pladeselskab (britiske Edition) og fået et nyt fokus. Musikken på Chapters er ganske vist – som på tidligere albums pågående, ekspressiv, grænsende til brutal – men den har nu også fået tilført gæstevokaler og i flere numre: en mere strømlinet, melodisk form – det gælder f.eks. i et umiddelbart tilgængeligt nummer som Wounds Let in the Light, hvorpå Becca Stevens synger. Samtidig har de fire nøglefigurer – Ben Wendel (sax), Shane Endsley (trompet), Adam Benjamin (keys) og Nate Wood (bas og trommer) – dog valgt at gå op i oktantal, så de nu er på niveauet lige under jetfuel. Et nummer som Hearts Won’t Break, hvorpå Josh Dion synger og spiller synth-bas, må f.eks. genrebetegnes som progressiv, avantgardistisk jazzrock. Alt er kraftfyldt, meget er bastant, og ingen kan i hvert fald lytte uden at blive aftvunget en kunstnerisk stillingtagen.

**** / Edition Records / 51 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share