Laszlo Gardony: La Marseillaise

Please follow and like us:

  • 7
  • Share

MUSIKANMELDELSE La Marseillaise er titlen på den ungarsk/amerikanske jazzpianist Laszlo Gardonys nye soloalbum. Titlen refererer til den franske nationalmelodi, som Gardony har fundet inspiration i til åbnings- / titelnummeret. Men han har ikke kun fundet inspiration i den franske sangskat. I Italien har han eksempelvis fundet inspiration i folkevisen O Sole Mio og i USA’s sydstater i New Orleans jazzen, deraf nummeret Bourbon Street Boogie. Der er næsten noget burlesk over den facon, hvormed han går til materialet og forløser det. Noget uhøjtideligt, næsten satirisk og fornøjeligt. Noget forceret. Og samtidigt noget absolut seriøst. For Gardonys teknik er i orden. Kunstnerisk synes han bare optaget af energiudfoldelse snarere end inderlighed. Man skal derfor ikke investere i La Marseillaise, hvis man ønsker at høre soloklaver i en sfærisk, luftig og poetisk udgave, men gerne hvis man ønsker at høre soloklaver med fremdrift, pondus og power. Albummet – Gardonys tredje i eget navn – rummer imidlertid ét helle. Og dét i versioneringen af Erroll Garners standard, Misty. Dét nummer er albummets bedste! Fordi det både blotlægger teknikerens og kunstnerens potentiale.

**** / Sunnyside Records / 40 min.

Please follow and like us:

  • 7
  • Share