Esben Brandt: I Wonder What You See

Please follow and like us:

  • 7
  • Share

MUSIKANMELDELSE Den danske jazzguitarist, Esben Brandt, har tidligere spillet med kunstnere som amerikanske Aaron Parks, polske Tomasz Dabrowski og danske Anders A.C. Christensen. Men til indspilningen af sit nye album, I Wonder What You See, har han som kapelmester samlet sig en helt anden konstellation – en kvartet bestående af den spanske saxofonist, Cesar Joaniquet, den danske kontrabassist, Jakob Roland, og den ligeledes danske trommeslager, Andreas Fryland. Og så har de fire ellers indspillet ni nye, originale skæringer af Esben Brandt – skæringer, der kan betegnes som smooth, nordisk kammerjazz og til hvilke, der knytter sig det særlige kendetegn, at de er tekstbaserede og vokalt forløses af kapelmesteren selv. Ikke at det er nyt, at Brandt kan synge, men det er nyt, at vi andre kan høre ham synge på et album. Hans vokal er papirlet, men fint klingende i forhold til den powerfulde sax. De engelsksprogede sange kredser om fænomener som hverdagen, døden, faderskabet, sorgen og glæden. Og så godt som alle har – også instrumentalt – en blåtone over sig, en skrøbelighed, en melankoli.

*** / Gateway Music / 40 min.

Please follow and like us:

  • 7
  • Share