Red Kite: Theory of Colours

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Red Kite er en ny dansk / engelsk / italiensk sekstet, der opererer i grænselandet mellem jazzen og den klassiske og elektroniske musik. I spidsen for sekstetten står den danske jazzpianist, Esben Tjalve, og med sig har han bassisten Jasper Høiby, guitaristen Hannes Riepler, trompetisten Fulvio Sigurta, basklarinettisten Ross Hughes og trommeslageren Tim Giles. Theory of Colours – sekstettens første album (som udkommer på det britiske indielabel, Jellymould) – byder på et meget vellykket miks af de nævnte genrer. Åbningsnummeret, In Line, er et næsten overstyret, repetitiv, elektronisk eksperiment; et andet nummer, Interstellar, en melodisk, næsten filmisk perle; og det sjette nummer, The Detective, et næsten kammermusikalsk vidunder. Uanset genreskift har jeg dog som lytter den fornemmelse, at der fra ende til anden er stringens, retning og idé. At der oven i købet i flere numre er noget sanseligt over instrumenternes indbyrdes dans, gør kun oplevelsen desto mere intens. Theory of Colours er et vellykket og aldeles vedkommende album.

**** / Jellymould Jazz / 60 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share