Emie R Roussel Trio: Rythme de Passage

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Det er kun ti år siden, den canadiske trio udsendte sit første album, men siden har meget ændret sig i de tre musikeres liv. Emie Rioux-Roussel (klaver), Nicolas Bédard (kontrabas) og Dominic Cloutier (trommer) er i løbet af tiåret blevet en helt uomgængelig konstellation på den canadiske jazzscene. Trioen har modtaget adskillelige prestigiøse priser, udgivet fire anmelderroste album og indtaget jazzscener i mange lande på mange kontinenter. At det forholder sig sådan, forstår man, når man lytter til Rythme de Passage – det femte album fra trioens side. Musikken er eminent, skrevet og forløst med overskud og pondus. Genremæssigt er der tale om moderne, ekspressiv, instrumental triojazz – nok musik, der tager afsæt i et konventionelt set-up, men også musik med et helt usædvanligt, kraftfuldt kunstnerisk udtryk. Jeg får associationer til et orkester som The Bad Plus, når jeg hører trioen, men stadig: Den er også helt åbenlyst sin egen – et fascinerende, innovativt bekendtskab, som søger det originale og både afdækker kvalitet i soli og sammenspil.

**** / UNI musiqc / 46 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share