Mulgrew Miller & Niels-Henning Ørsted Pedersen: The Duo

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Den amerikanske jazzpianist, Mulgrew Miller, og den danske jazzbassist, NHØP, blev føjet sammen som duo i 1999 og udviklede ikke bare et venskab, men også et musikalsk partnerskab af betydning for os andre. Desværre døde NHØP bare seks år efter, at de to havde mødt hinanden, men heldigvis – for os – nåede de forinden at optage noget af deres musik. Et live-album er således tidligere blevet udgivet af Storyville Records, men med The Duo får vi også – mere end tyve år efter, at studieoptagelserne fandt sted – adgang til at høre, hvordan de to lød, når de havde tid, ro og teknik til at raffinere deres glædesfyldte versioneringer af nogle af Duke Ellingtons centrale kompositioner – standards som Caravan, Mood Indigo og Solitude. Versioneringerne er afsindigt friske, næsten frejdige. Og i alle tilfælde glædesfyldte. The Duo er således resultatet af de to kapaciteters forsøg på at gå i fodsporene på Duke Ellington, som i sin tid indspillede sammen med bassisten, Jimmy Blanton. Mulgrew Miller og NHØP tager over, hvor de andre slap. Og gør det virtuost, skarpt.

**** / Storyville Records / 52 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share