KONCERTANMELDELSE Der er nok bred enighed om, at Bro, Mikkelborg og Mazur er nogle af Danmarks største jazznavne, pt. Men, som Bro selv tilkendegav fra scenen i Haveselskabets Have tirsdag aften – indtil da havde de aldrig spillet sammen, de tre.

Bro tilkendegav også, at Mikkelborg og Mazur for ham var etablerede navne, han allerede som ung havde set op til og hørt. To kunstnere, der – i modsætning til ham selv – f.eks. havde spillet med Miles Davis.

Det var med andre ord en ydmyg Jakob Bro, der for første gange efter Corona-nedlukningen henvendte sig direkte fra en scene til et publikum. Og det, kunne man forstå, med både glæde og angst.

Om det var glæden eller angsten, der tog over, da musikken startede, var svært at vurdere, men fra det øjeblik trioen tog fat, var det for publikum som om, man var voyeur, vidne til en lukket fest, hvor tre musikere koncentrerede sig om deres eget – skabte et midtpunkt mellem sig og nok var i kontakt indbyrdes, men ikke med publikum. Der er ikke noget nyt i, at guitaristen Jakob Bro koncentrerer sig på en måde, der live giver indtryk af, at han er mere optaget af sine strenge og pedaler end af kontakten til publikum. Eller i, at trompetisten Palle Mikkelborg søger kontakt med sine medoptrædene og vender ryggen til publikum snarere end at søge kontakten med publikum. Men vinden i trækronerne og de skræppende påfugle, som majestætisk vandrede rundt på plænen blandt publikum, forstyrrede oplevelsen. Den luftigt sfæriske musik, der sikkert ville have fungeret indendørs, fungerede ikke helt i haven, hvor nuancerne blev forstyrret af naturens lyde. Musikken var muligvis grænsende til intellektuel, men kom mest af alt til at fremstå som introvert.

Materialet var altovervejende hentet fra Bros album, Returnings fra 2018. Et album, hvorpå Mikkelborg rent faktisk medvirkede. Der var af samme grund noget afprøvet i set-up’et tirsdag aften, hvor adrætte Mazur, med selvfølgelig lethed kunne agere frit og stærkt – midt imellem de to herrer. Men nuancerne i hendes andel forsvandt i naturens lyde, og også dét hæmmede kontakten – og for publikum: oplevelsen af at være med til festen. Men fornemmede kvalitetsniveauet, men den fortættede intimitet, musikken lagde op til, fandtes ikke under den åbne himmel.

*** / Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk