Marilyn Mazur’s Future Song: Live Reflections

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Den danske percussionist, Marilyn Mazur, behøver ikke nogen nærmere præsentation i sit hjemland, for hun er notorisk en af landets største og mest vidtfavnende musikalske begavelser indenfor jazzen. Hendes nye album med drømmeorkesteret, Future Song, er ikke desto mindre en sag, der er værd at præsentere. Albummet, Live Reflections, er nemlig optaget live i forbindelse med koncerter i henholdsvis Bodø (januar 2015) og København (februar 2015) – som et led i markeringen af Mazurs 60-års fødselsdag. Efter den fik hun nemlig mulighed for at samle sit oprindelige orkester (fra Future Songs fødsel i 1989/1990) og udvide det en smule. Besætningen blev herefter Nils Petter Molvær, Hans Ulrik, Makiko Hirabayashi, Eivind Aarset, Klavs Hovman, Audun Kleive, Tone Aase, Aima Kemanis, Elvira Plenar og Krister Jonsson. Med dén besætning gav hun de to koncerter, som danner grundlag for dette album, som vidner om hvor stærkt et materiale og sammenspil, Mazur kan skabe. Musikken på Live Reflections er sanseligt skarp, i momenter mesterlig, i alle tilfælde sfærisk, stilsikker og noget nær sublim. Især hæfter jeg mig ved Nils Petter Molværs og Eivind Aarsets. Med de to markerer Future Song nemlig, at den skarpe blæser (trompet) og elektronikken er tæt forbundet med fremtidens sang. Mazur og hendes Future Song er i sanghed kunstnerisk innovation og faglig kompetence.

***** / Stunt Records / 57 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share