Mino Cinelu & Nils Petter Molvær: Sulamadiana

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Mino Cinelu og Nils Petter Molvær er et umage makkerpar. Franskmanden, Minu Cinelo, er percussionist, multiinstrumentalist og producer – har blandt andre spillet med Kenny Barron, George Benson, Wayne Shorter, Miles Davis og Joe Zawinul, sammen med sidstnævnte i Weather Report, og siden med blandt andre Sting, Branford Marsalis, Marcus Miller, Victor Bailey og Al Foster). Nordmanden, Nils Petter Molvær (også kendt som NPM), er trompetist, komponist og producer – nok inspireret af Miles Davis, men NPM er først og fremmest sin egen, en stærk profil indenfor den innovative sammensmeltning af fusionsjazz og elektronisk musik, d.v.s. ambient, house og world-pop og –rock. Herhjemme er han blandt især kendt for sit samarbejde med GinmanBlachman/Dahl. De er et umage par, men sammen udgør de mere end 1 plus 1. De skaber noget forunderligt nyt, en særegen form for fusionsjazz med elektroniske spor, reminiscenser af f.eks. afrikansk rytmik m.m.m. Hører man et nummer som Take the A# Train, er man f.eks. langt fra Billy Strayhorn, Duke Ellington og Ella Fitzgerald – langt oppe i moderne tid! Hører man to sammenhængende numre som Theories of Dreaming og Indianala, befinder man sig pludselig helt naturligt i Indien. I den forstand er resultatet af de to erfarne herrers sammenspille mange facetteret og farverigt, komplekst og sammensat. Møntet på øvede lyttere! Eller i det mindste åbne lyttere! Men formår man at slå ørerne ud, er der vitterligt helt nye, originale udtryk at hente.

**** / Modern Recordings

47 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share