What Happens In a Year: cérémonie / musique

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Albummet med den mærkværdige titel, cérémonie / musique, er multiinstrumentalisten Josh Sintons udgivelsesdebut med trioen, What Happens In a Year. Amerikanske Josh Sinton er ikke bare multiinstrumentalist, han er også komponist og – som man tydeligt hører på debutalbummet med triioen – konceptmager. I den forstand: innovativ. Debutalbummet er i den grad innovativt, udtrykket grænsende til avantgardistisk. Musikken bygger bro mellem freejazzen og den psykedeliske rock – fremelsket som den er på Sintons barytonsaxofon og basklarinet og på Todd Neufelds elguitar og Giacomo Meregas elbas. Der er intet forceret over musikken, intet insisterende, men noget mere snigende, ildevarslende, billedskabende. Musikstykkerne på albummet kunne således godt være scores fra en nedtonet gyser, for de emmer af uhygge og varsler, uden dog at benytte sig af alle kendte virkemidler. Instrumenteringen er usædvanlig, men det er netop dén – og kompositionerne eller skitserne dertil – der gør musikken som helhed så usædvanlig, fyldig og mystisk.

*** / FiP Recordings / 50 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share