Vic Purple: Reverse Rider

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Vic Purple – i realiteten: den danske multiinstrumentalist, Jan Risager Heindorff – har til sit nye album, Reverse Rider, indgået et samarbejde med den svenske sangskriver og sangerinde, AnnaMia Lindblom og sammen med hende skabt et album med guitar- og vokalbaseret lo-fi artrock.

Selv siger Heindorff, at han som musiker er inspireret af navne som Sparklehorse og The Cure, men efter min bedste mening, er der endnu nogle trin op ad stigen, før Vic Purple når til forbilledernes niveau – selv om jeg forstår referencerne, når jeg f.eks. hører et nummer som ”Gold for Sale” med dets dunkle vokal, tunge guitarriffs og synthesizers.

Musikken på Reverse Rider – især ”Gold for Sale” – giver mig associationer til 80’ernes britiske mainstreamrock, men netop det gør den også tilbageskuende og lettere antikveret. Hvilket måske er målet! For meget apropos udkommer albummet ikke bare digitalt, men også på kassettebånd.

Historien om tilblivelsen er i sig selv interessant. Jan Risager Heindorff komponerede de ti numre under forårets og sommerens Corona-nedlukning, gav hvert nummer en titel og sendte begge elementer til AnnaMia Lindblom, som herefter med afsæt i det tilsendte skrev sine tekster om kærlighed og forelskelse, lykke og ulykke, tosomhed og ensomhed.

I studiet blev det hele samlet til ti sange med AnnaMia Lindbloms vokal i centrum og et primært akkompagnement ved Jan Risager Heindorffs.

Af de ti sange på albummet er singlen, ”My Evil Twin”, måske den mest opsigtsvækkende. Den alene synes i hvert fald allerede nu at have skaffet Vic Purple et publikum i England, USA og Australien. Selv finder jeg imidlertid et mere anonymt nummer som ”Trouble With Angels” mere interessant. Der er noget mere insisterende over det, noget mere smerteligt pågående, hvor andre, mere åbenlyse ”hits” forekommer mig at være konturløse og uden synderligt bid.

”Trouble With Angels” og ”The Magic in a Single Rose” er efter min mening albummets bedste numre, fordi de begge rummer dybe skygger, noget mystisk, næsten David Lynch-agtigt.

*** / Eget selskab / 36 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share