Girls in Airports: Dive

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Med Dive har det danske jazzband, Girls in Airports, udgivet seks plader. Men selv om Dive ligger i forlængelse af de tidligere plader fra bandets side, markerer det også noget nyt – en ny lyd? En ny vision? Nogle nye præferencer?

I hvert fald bærer det præg af nye tiltag, og det kan meget vel have noget at gøre med, at bandet i 2018 trådte ud af kontrakten med det britiske label, Edition Records, og gik andre / egne veje – til trods for den internationale succes, som bandet bl.a. havde opnået med Edition Records.

Måske har bandet fundet tilbage til noget oprindeligt! Måske har det fundet frem til noget nyt. Jeg er ikke sikker. Men sikker er jeg på, at den minimalistiske, elektro-akustiske, momentvist psykedeliske jazzmusik er levende, pulserende og (af)søgende og både afslører en udsøgt kvalitetsbevidsthed og en bemærkelsesværdig kompromisløshed.

Musikken er intuitiv, organisk, generøs, bevidsthedsudvidende, moden og selvbevidst. Udspændt i feltet mellem det lyse og det mørke, det glædelige og det sårbart sørgmodige. Den er stemningsmættet, som var den båret af et narrativ – og dét altså selv om den er instrumental.

Martin Stender (saxofon), Lars Greve (saxofon og klarinetter), Mathias Holm (keys), Victor Dybbroe (slagtøj) og Anders Vestergaard (trommer) overbeviser således med den sjette plade, som ganske givet også vil udløse nye roser og turnéer på det europæiske kontinent, måske i Amerika og Asien.

Bedst fungerer efter min mening meget melodisk tilgængelige numre som ”Stonehouse” og ”Broke” – numre, som også udgør singler fra albummet. Begge er lette (trods kompleksiteter) og decideret dragende.

Men også et nummer som det helt enkle (og dog sammensatte) ”Collision” fascinerer mig – det er bygget op om en rite, et klart element af (irsk?) folkemusik og elementer af moderne (nordeuropæisk?) kammermusik – og er dog, som nummeret ”Outside Looking In” umiskendeligt, moderne, sfærisk jazzmusik. Sidstnævnte nummer giver endda både associationer til den raffinerede (norske) Jan Garbarek og den mere ekspressive (svenske) Anna von Hausswolff – to forskellige generationer i nordisk jazzrock.

***** / Mawi Music / 50 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share