Philippe Côté with Marc Copland: Bell Tolls Variations & Fleur Revisited

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Musikken på Philippe Côtés nye dobbelte album, Bell Tolls Variations & Fleur Revisited, befinder sig i grænselandet mellem kammermusik/kammerjazz og moderne, mere melodisk avantgardejazz. Albummets cover har to forsider og kan vendes så det fra den ene side præsenteres som Bell Tolls Variations, fra den anden side som Fleur Revisited. Men musikken på de to album hænger sammen, hvorfor det også giver mening at tale om et dobbelt album, et samlet værk. Fælles for de to album er, at besætningen er den samme: Philippe Côté på sopransaxofon og basklarinet og Marc Copland på klaver – de to sekunderet af den canadiske strygerkvartet, Quatour Saguenay, som tidligere hed Quator Alcan. Musikken er original, skrevet og arrangeret af Côté til den specifikke besætning. Musikken er rummelig, luftig, sfærisk. Og især på Bell Tolls Variation dragende, grænsende til bevægende – her er det især strygekvartetten, der sætter sit fingeraftryk på de harmonisk rige tematiske variationer. Men også solopartier af både Côté og Copland er betagende.

****  /  ODD Sound  /  59 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share